ULD OG NEON - By møder land og land møder by
- en udstilling på Kunstklitgården KUK med kunstnerne Hans E. Madsen, Michael Isling, Mette Borup Kristensen og Daniel Hugo Olivares
Det første der møder øjet, når man træder ind i den gamle lade, et stort rum med højt til loftet og en særpræget trækonstruktion, er de grønturkise lysarmaturer som forekommer at svæve deroppe under taget og række ned mod gulvet. Lysværket minder om en høstmaskine eller noget andet fra gamle dage, og er en i rækken af Hans E. Madsens mange lysinstallationer, der som altid er lavet specielt til et sted og en lejlighed. Er værket et lysende monument over fortiden, en hyldest til det forgangne - eller peger det mod fremtiden på en sær neon-nihilistisk storby boogie-woogie facon?
Fårepelsene der hænger i det store laderum lugter af får - og af musk, og tager man en lok af pelsen mellem sine fingre, kan man mærke hvordan lanolinen klæber til huden som et olieret håndtryk. Pelsene stammer fra får af fårehyrden Berit Kiilerich som bor på Lystbækgård ved Ulfborg. Deres farver har den rigdom i variation, som man udelukkende finder i naturen, og heri er den største kontrast til det blå-grønne neonlys.
Kunstneren Michael Isling har opholdt sig en periode på Kunstklitgården og har ladet sig inspirere af omgivelserne med sit bidrag til udstillingen der også forholder sig konkret til det andet og mindre, og mere intime gallerirum. Installationen midt i rummet inkluderer drivtømmer der er fundet på stranden og slidt på af havet. På væggene hænger malerier der vidner om Michael Islings mange rejser, en af dem til et gammelt og forladt luksushotel, midt i Cambodias jungle - og de kredser ofte om den samme tematik: det menneskeskabtes skrøbelighed kontra naturens vilde kraft.
Mette Borup Kristensen rejser også meget. I hendes grafiske værker flettes den ydre verden sammen med den indre, og drømmen og den vågne tilstand glider hele tiden sammen. Bymiljøet i Ghana er langtfra vores hjemlige bymiljø og befolkes i overflod af kroppe og budskaber på skrift. En civilisation som virker utæmmet. I skiftet til savannen fornemmer man en stilhed men også en utryghed. Kvindekroppen hænger uløseligt sammen med naturen, men også med en kode som ikke kan knækkes. Kan man finde tilbage?
Kvindekroppen i Daniel Hugo Olivares fremstilling er helt anderledes monumental og lysende. Tvivlen er væk, kroppen er transparent og ligetil. Den høje skulptur i plexiglas i kontraposto positur har klare referencer til middelhavs - og renæssancekulturen, men den minder også om en kubistisk skulptur, i og med at man kan beskue den samtidig fra flere forskellige vinkler. Materialet plexiglas fremhæver kontrasten til den bløde afbilledede kvindekrop og lægger samtidig en distance til mindre forgængelige og kostbare materialer.
At finde hjem
” Uld og Neon” markerer åbningen af udstillingsrækken - og åbning for offentligheden i det hele taget - på Kunstklitgården KUK. Som titlen antyder belyser udstillingen sammenstødet mellem noget blødt og hårdt, organisk og mekanisk, mellem (fremmed) land og by, bearbejdet gennem forskellige materialer og kunstneriske udtryk. Hans E. Madsen og Michael Isling har med deres installationer, anvendt to forskellige materialer; lysrør og drivtømmer, til at italesætte gårdens særlige arkitektur og stedets placering ved havet. Man kan ovenikøbet få lov til at sanse naturen der ligger lige udenfor klitgården, som et stærk element i udstillingen, med de ophængte fårepelse, der uden tvetydige omsvøb henviser til udstillingens titel - Uld og Neon. “Uld”der i sig selv er et naturligt materiale, henviser til landet og naturen, hvor man før i tiden levede et kollektivt liv, afhængig af hinanden, mens “Neon” er det kunstige lys og henviser til byen og det individuelle liv.
Udstillingen viser således kompleksiteten i det moderne liv - der med Daniel Hugo Olivares kvindekroppe i plexiglas, bliver sat på spidsen; som et billede på et menneske uden grænser, der konstant orienterer sig ud i verdenen; fysisk og virtuelt. Den moderne teknologi, har gjort os dygtige til at agere i en globaliseret verden, og det foranderlige samfund, men hvad sker der med de nære relationer, med fællesskabet og vores lokale tilhørsforhold med denne udvikling?
Kunstnerne Michael Isling og Mette Borup Kristensen formidler med deres værker, en række erfaringer med og indtryk af fjerne egne på kloden- indtryk der virker mere foruroligende end idylliserende. Måske handler billederne om hjemløsheden som en tilstand og konsekvens af menneskets trang til at vinde nyt land og krydse grænser? Vi vender aldrig “tilbage til naturen” igen, og i stedet må vi måske forsøge at forankre det nære og en ny fælles fortælling, der hvor vi nu befinder os, hvad enten det er i Cambodias jungel, i Ghana eller på den yderste tange mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Udstillingen ”Uld og Neon ” danner sine egne modsætningsfyldte billeder og spørgsmål, der måske kan befrugte hinanden, og vise nye veje.
Irene Louise von Folsach, kunsthistoriker
Mille Søndergaard, billedkunstner