Oh my goddess!
En udstilling af Mille Søndergaard på Kunstklitgaarden KUK, sommer 2025
De fem malerier her i udstillingen er alle malet i Grækenland, på Kreta for lidt over 20 år siden.
Kreta var en af de mange steder som kærlighedsgudinden, Afrodite opholdt sig, mener man, og jeg husker også fra byen Rethymno, hvor jeg boede på et refugie, at der var en ganske særlig stemning og en god inspiration.
Opholdet bar frugt - fem store malerier og et hav af skitser, og jeg føler, at malerierne stadig taler til mig, og at der er en særlig fortælling, som knytter dem til mig, og som jeg har lyst til at kaste lys over igen.
- For der er dels en fortælling om kvinder - magiske, frugtbare, tapre, følsomme, dristige, kloge kvinder, som ophøjer kvindekønnet gennem fremstillinger jeg fandt i Grækenlands historie, dels den antikke historie, men også ved at gå endnu længere tilbage på en opdagelsesrejse på Kyklademuseet i Athen.
Dels er der min personlige historie, som var og er en rejse efter en kvindelig identitet og identifikation.
Jeg er vendt tilbage til disse kvinder mange gange i mit kunstneriske arbejde, og den visuelle efterforskning førte mig videre til det skrevne (og det sungne) ord og til Sapfo (antik græsk, kvindelig digter), og i 2020 var jeg med til at lave en komplet nyoversættelse af Sapfos digte sammen med filologerne Lene Carlskov og Signe Andersen, en oversættelse som jeg illustrerede - Jeg er grønnere end græs.
I 2024 udkom antologien Venuskrigene, udvalgt antik kærlighedslyrik, oversat af Signe Andersen og illustreret af mig. To af illustrationerne fra bogen er grafiske bearbejdelser af to malerier fra Kreta, Frierske og Stor Moder (ting fødes om natten), man kan se illustrationerne her i udstillingen.
Verden fortjener den positive fremstilling af kvindekønnet - og her er mit bidrag: Oh my goddess!
Desuden har jeg lyst til at videregive nogle ord fra min dagbog, skrevet i Delphi d. 2.2. 2003 (en del af den rejse, som senere førte til Kreta), tankerne fortæller lidt om den søgen, som kvindebillederne også er et udtryk for, og som binder dem til gruppeudstillingen Klimatryk, som også vises på Kunstklitgården:
" At søge noget oprindeligt forudsætter at man mener, at der er noget at søge efter, og at mennesket ikke bare er en klump ler, som kan formes efter velbehag. Hvis alle mennesker fra fødslen har en kerne af noget unikt, noget som er helt deres eget, så vil en søgen efter at kende sig selv gå indad, gå tilbage.
Måske er der grænser for, hvor meget vi kan ekspandere, måske vi har brug for at føle os som en del af..., at føle os mindre end... (...) Her i Delphi føler jeg mig lillebitte, jeg føler , at de blå bjerge som er hvor jeg vender blikket hen, vil fortælle mig dette: du er lille, men vi vil altid være. (...)
Hvis bare vi kunne hvile lige så naturligt i os selv og lige så naturligt være en del af Altet, som bjergene der strækker sig som knoklede elefantrygge langs horisonten og trækker vejret langsomt, langsomt, forekommer det mig.
Herfra verdens navle hvor Sibyllen engang virkede som talerør for den røde jord og de støvede olivenlunde og klipperne, og hele verden lyttede til hende, indtil de en dag havde fået nok og mente, at de kunne klare sig selv."
